Borgerforeningen » Yd & Nyd
Yd & Nyd - udfør en opgave for Tylstrup Borgerforening og tjen penge til din gruppe eller forening !!
Tylstrup Borgerforening påtager sig ansvaret for mange praktiske opgaver i byen. Blandt andet vedligehold og oprydning i anlægget samt vedligehold af multibanen og faciliteterne ved Ultvedsøerne. Disse opgaver ønsker vi fremover hjælp til fra vores medborgere i Tylstrup og omegn.

Yd & Nyd er derfor betegnelsen for Tylstrup Borgerforenings nye princip for udlodning af støtte til byens grupper og foreninger. Princippet er at fremover skal man påtage sig en opgave for at opnå tilskud fra Borgerforeningen. Man skal yde for at kunne nyde! Praktisk vil det foregå sådan at Borgerforeningen her på siden udbyder opgaver til salg, med et forudsat tilskud som den gruppe eller foreningen der udfører opgaven, vil kunne modtage.
Vores håb er at foreninger og grupper kan bruge dette, både som en måde at tjene penge til sit virke på, men også som en social aktivitet der kan skabe sammenhold og medborgerskab i byen.


Opgaven kan kun ”sælges” til en gruppe eller forening i fællesskab og pengene skal gå til gruppens / foreningens virke eller fælles aktiviteter.
Pengene overføres til bankkonto og kan derfor ikke udbetales kontant.
 
Henvendelse om opgaverne skal ske til Lisbeth Pilgaard på 29 72 36 84

Er der flere der ønsker at udføre en opgave forbeholder Borgerforeningen sig ret til frit at udvælge hvem der får opgaven.

Aktuelle opgaver kan ses her under:
  • Forårsrengøring af anlægget - 2.500.- - Frist for ansøgning 1. maj. Opgaven skal udføres i maj
  • Maling af Multibanen - 2.500.- Frist for ansøgning 1. maj. Opgaven skal udføres i maj
  • Omdeling af girokort - 2.500.- (ER SOLGT)

Kontakt Lisbeth Pilgaard hvis din forening har interesse i opgaven.
Samrådet Tylstrup | E-mail: tylstrupby.dk@gmail.com